🙏🏼 Hjælp os med at crowdfunde annonce

Vi har brug for din hjælp. Vi bliver nemlig nødt til at indrykke en annonce i en stor avis.

Giv dit bidrag og overfør fx 50-500 kr på MobilePay

👉🏼 Hør her.

Vi forsøger at få opmærksomhed fra de politikere, der sidder i byrådet i Rebild Kommune. Vi bliver nødt til at gøre noget.

Lige nu går der 50 børnehavebørn i Børn På Vej på Skørping Skole. Nogle af børnene har det godt. Heldigvis.

Men alt for mange af børnene er pressede af de dårlige fysiske rammer – nogle mistrives direkte. Der er drillerier. Børnene har ondt i hovedet og mavepine. De er udadreagerende og udmattede når de kommer hjem. Vi har samlet erfaringer ind, som du kan læse om her.

👉🏼 Byrådet i Rebild Kommune har kunne forudse problemet i flere år. Børnene er 5-6 år gamle. Politikerne har selvfølgelig vidst, at de voksede op og en dag skulle fra børnehave til skole.

Men i alle de år har politikerne ikke gjort noget ved en pladsmangel, som de kunne forudse. Pludselig var problemet der. Børnene var blevet store.

Politikernes løsning? De fandt to midlertidige lokaler på Skørping Skole, hvor de kunne parkere børnene.

Lokalerne er aldeles uegnede til at huse en børnehave. Vi havde (og har stadig) alternativer til andre placeringer. Men politikerne vil ikke lytte.

👉🏼 Det er synd for børnene. Vi bliver nødt til at handle.

Så hvad gør vi?

Vi bliver nødt til at indrykke en annonce i en stor avis. For vi håber på, at politikerne i det mindste læser avis og følger med i medierne.

💰Men annonce er dyr. Derfor er vi ved at crowdfunde de 12.000 kr., som det vil koste at indrykke den.

Hjælp os med at få annoncen i avisen.

📣 Hjælp os med at få politikernes opmærksomhed, så de kan hjælpe børnene ud af de problemer, som de selv har skabt for dem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *